En af de ting som betyder rigtig meget i de fleste menneskers liv, men som de færreste bruger tid på at lære noget om, er privatøkonomi. Det lyder måske underligt når nu penge er så stor en del af vores liv, men onde tunger siger, at der er nogle rige personer der helst ser at det bliver ved på denne måde.
Arbejderklassen
Konspirationen går ud på, at der engang var nogle rige mennesker der sørgede for, at få indflydelse på hvordan den industrialiserede verdens skolesystemer skulle skrues sammen. Privat økonomi, pensioner, skat og selvangivelse var ikke nogle af de emner de ville have at den brede befolkning skulle lære.
Kan man holde folk hen i uvidenhed eller måske endda sørge for (via medierne) at overbevise dem om hvordan hænger sammen (selvom det ikke nødvendigvis er sandheden), så var det lettere at holde folk i deres job så de kunne blive ved med at tjene penge til overklassen.
Arbejderklassen bliver altså holdt nede uden at de selv ved det.
Uvidenhed koster dyrt
Om det er sandt eller ej, så er det i hvert fald en god historie og har man ondt i sulet over at nogen tjener flere penge end man selv gør eller at man er blevet lokket til at optage et dyrt sms lån uden at man var bekendt med hvor meget det egentlig kostede, så føles det godt at kunne give andre skylden.
Faktum er dog, at der ikke er nogen der holder andre tilbage. Selvom skolesystemet måske ikke er tilrettelagt så det lærer os om den slags, så betyder det ikke, at der er informationer der holdes hemmelige.
Rundt om i Danmark (og i det meste af den vestlige verden) findes der biblioteker med millioner af bøger. Alle er de gratis at låne og der er derfor ikke begrænsninger for den viden du kan tilegne dig.
Spørgsmålet er om du vælger at gøre noget ved det eller blot vælger at give ”de andre” skylden for den situation du selv er havnet i.
Det er ”ok” at låne
Der er ikke nogen der siger, at det er en dårlig ting at låne penge. Man skal bare vide hvad det er man går ind til og man skal have en plan for det man gør. Mange ringe mennesker låner masser af penge og betaler millioner i renteomkostninger årligt.
Forskellen på dem og på en der optager et forbrugslån er blot, at de investerer deres penge i noget der giver et bedre afkast end den rente de betaler for at låne pengene. Et lille forbrugslån bliver gerne optaget for at man kan købe nogle nye bukser eller komme ud at rejse. Ingen af de to ting giver nogen form for økonomisk afkast og kan derfor ikke falde under kategorien ”økonomisk forsvarlighed”.
Spørg altid dig selv inden du låner penge om det er en økonomisk god ide at optage lånet. Hvis svaret er nej, så bør du i stedet vente med at købe tingene indtil du har sparet op og kan anskaffe den uden at optage nogen former for lån.