Vores gode venner, som vi også er naboer til, har en temmelig besværlig tid i øjeblikket. Deres søn, Jesper, på fem år har været igennem en stor operation, fordi han fik konstateret en medfødt fejl i sine hofter. Operationen gik heldigvis godt, og lægerne har lovet Jesper, at han får et helt normalt liv uden gener fra hofterne. Men for at sikre, at hans hofter vokser helt rigtigt sammen, må han ikke gå i et helt år. Han må kun ligge eller sidde, så han er henvist til en kørestol.
Den lille gut tager det hele med et smil. Han er stor nok til at forstå, at det er vigtigt for hans førlighed resten af livet, at han overholder lægernes krav om ikke at gå, og han er også stor nok til at forstå, at det er en afgrænset periode, hvor han skal prøve livet som handicappet.
I den første tid efter operationen blev Jesper overdænget med legetøj af snart sagt enhver art. Familie og venner strømmede til med gaver for at opmuntre drengen, og heldigvis havde alle tænkt sig om og valgt noget legetøj, som Jesper kan bruge, når han sidder ved et bord.
Blandt andet fik han en masse Lego, for enhver kan jo forstå, at man sagtens kan sidde i en kørestol ved et bord og bygge med klodser. Det var da også netop Legoklodserne, Jesper først og fremmest kastede sig over i den første tid, og det var ikke småting, han fik bygget. Når man er afskåret fra at komme ud at lege eller spille fodbold med de andre drenge, skal man selvfølgelig fylde tiden ud med noget andet.
Men da sommeren nærmede sig, besluttede Jespers far, at han ville udvide deres terrasse til det tredobbelte, så der blev god plads til, at Jesper kunne køre rundt i sin kørestol. Som Jesper far sagde, så var han alligevel ikke begejstret for en stor græsplæne, der skal slås, og senere kan det jo også være nyttigt med en stor terrasse. Jeg gav i øvrigt min gode ven en hjælpende hånd, da de mange belægningssten skulle lægges.
Jesper benyttede sig af den store terrasse, så snart vejret var til det, så på den måde fik han alligevel godt med frisk luft i løbet af den sommer. Men han havde efterhånden fået nok af Lego, så han brugte en del tid på forskellige børnespil sammen med sin storesøster, som var meget sød til at tage sig af ham. De sad ofte ved bordet på terrassen og kunne hygge sig i timevis.
Det var lidt tilfældigt, at min kone fik den ide, at vi skulle forære Jesper et stort puslespil med 1000 brikker. Det gjorde vi, og jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, hvor mange timer sådan en gut kan bruge på sådan et. Men handicappet havde åbenbart lært Jesper at være mere tålmodig, end man normalt venter af en femårig.
Om to uger kommer så den store dag, hvor Jesper må komme ud af kørestolen og begynde at træne sine færdigheder i at gå. Jeg har besluttet, at han skal have en fodbold den dag.
