Vi er i den heldige situation, at vi har en rigtig stor altan på vores hus med en god overdækning. Det kan stadig blæse ind hvis vinden kommer fra vest, men generelt er man godt i læ for både vind og regn.
Huset er fra engang i halvfjerdserne og det kan ses når man kigger på stilen, de benyttede materialer og farverne. Ikke at der er noget galt i det, for den stil er der nogen der synes godt om og smag kan som sagt ikke diskuteres. Det er bare ikke lige vores stil og derfor går vi og pønser på nogle planer om at lave lidt om i designet.
Rækværket tager udsigten
Selve altanen skal naturligvis blive hvor den er, men udsigten til skoven som man har fra altanen kan godt blive lidt bedre og specielt hvis man sidder ned eller ikke er så høj. Som du kan se på billedet er der lige nu et rækværk der skal sørge for at man ikke falder ned.
Det giver god mening (der er langt ned), men at man har valgt at bygge det i store tykke bredder og så har valgt at male dem sorte er lidt ærgerligt. Jeg besøgte derfor siden Husplushave.dk for at se om ikke de havde nogle gode ideer til hvordan man eventuelt kunne lave om på dette rækværk, så det måske fyldte knap så meget i landskabet.
Det skal stadig kunne holde til noget og vi kan egentlig godt lide de rustikke og kraftige stolper, så det handler nok egentlig mest om at få sat noget glad i mellem stolperne i stedet for de nuværende brædder.
Glasset skal kunne holde til noget
Jeg faldt over en artikel som blandt andet nævner, at man skal huske at købe glas der kan holde til noget. Når der er tale om et rækværk, så kan man ikke undgå, at folk vil ramme det med knæene, spidse og skarpe ting eller på anden måde komme til at slå hårdt til det.
Her skal glasset naturligvis kunne holde så det ikke går i stykker og at man dermed risikerer at nogen falder ned eller kommer til at skære sig på det splintrede glas. Begge det ville være ganske forfærdeligt.
Derfor endte jeg også til sidst med at kontakte firmaet HSM da de virkede til at have styr på den slags. Om ikke andet så for at få noget sparring omkring hvordan man eventuelt kunne gøre det. Prisen er naturligvis også en parameter for os og vi skal finde noget hvor det både kommer til at se pænt ud, er sikkert og stadig er til at betale.
Vi er ikke færdige med at lede endnu og skal også forbi den lokale glarmester for at høre hvad hans holdning (og pris) er, inden vi finder den endelige løsning.
Uanset hvem der kommer til at lave det, så vil det helt sikkert komme til at blive rigtig flot og maksimere udsigten fra vores altan når man sidder end på en stol eller ligger på en solseng og slapper af henover de kommende sommermåneder. Det bliver dejligt.