Denne historie fik jeg forleden på min mail far en af mine gamle venner, og jeg synes, den er så god, at den skal deles med jer: Hvor har moderne teknologi dog gjort mange ting lettere. Det kom jeg endnu en gang til at tænke på, da der for lidt siden kom en mail fra vores søn, Benny, som for tiden er på en rejse det meste af jorden rundt som rygsæk-turist sammen med en kammerat, som han blev student sammen med for få måneder siden. De har valgt at bruge deres sparepenge på at se verden, før de skal i gang med deres studier på universitetet.
For år tilbage kunne forældre som os gå i uvished i ugevis med hensyn til, om deres børn fortsat havde det godt på den anden side af jordkloden. Når de unge tog på den slags rejser, var det i mange tilfælde både besværligt og dyrt at finde en telefon, som man kunne ringe til Danmark fra.
I dag har de selvfølgelig en bærbar computer med sig, og masser af steder i de større byer verden rundt kan de logge sig på internettet og bruge det gratis. Så er det tid til at sende en mail hjem til familie og venner, og vi bliver naturligvis altid glade, når vi kan konstatere, at de unge trives og har det godt.
Men også på anden måde har sådan nogle rygsæk-turister gavn af de moderne former for kommunikation. Inden de rejste, spenderede vi en ny bærbar computer på vores søn. Det er en computer med indbygget webcam, og vi købte også et webcam til vores egen computer herhjemme. Det betyder, at vi nu kan føre gratis telefonsamtaler med levende billeder af hinanden, bare Benny kan finde et sted at logge sig på nettet.
Samtidig bruger Benny og hans kammerat computeren til at finde billige rejser, når de skal videre på deres færd. De har nemlig valgt, at de ikke på forhånd ville lægge sig fast på en bestemt rejserute, ligesom de også helst ville være uafhængige af tiden, så de først bestiller flybilletter fra et sted til det næste, når de synes, de har fået nok af et bestemt område.
Inden afrejsen havde de besluttet, at de i hvert fald ville stifte bekendtskab med både Australien og det fjerne østen. Derfor startede de hele færden med at søge efter tilbud rejser til Singapore, som de mente ville være et godt udgangspunkt for at komme til andre steder i Asien, men også til Australien. Det lykkedes dem også at finde et par meget billige billetter til Singapore, men så måtte de til gengæld finde sig i et par mellemlandinger undervejs.
De brugte flere dage i Singapore og tog så videre til Australien. Her så de en del af denne verdensdel, men Australien var vistnok lidt af en skuffelse for dem, så de vendte tilbage til Asien, hvor især besøg forskellige steder i Kina var en stor oplevelse for dem. De fik set både den store mur og de mange seværdigheder i og omkring Beijing, ligesom der blev tid til et besøg i både Shanghai og i Hongkong.
Lige nu er de i Indien og kommer snart hjem.