For rigtig mange husejere er der nogle store omkostninger som vi alle er fælles om at have. Den ene er det lån vi har optaget i boligen og dermed de renter og afdrag vi skal betale til realkreditinstituttet og banken. Den anden er omkostningen vi har til at varme vores bolig op.
For mange er opvarmningen noget der løber op i flere tusind kroner om måneden og det er ikke uhørt at tale med folk der betaler mellem 25.000 til 35.000 kroner årligt for at få varmet deres hjem op. Specielt når vintrene har været så kolde som de har været i de senere år.
Forskellige varmekilder
En af de absolut dyreste varmekilder er at bruge el til at varme huset op. Elpriserne er steget voldsomt i de seneste 15 år og er du så uheldig at have el radiatorer, så er der ikke så mange andre muligheder end at betale ved kasse et eller skifte til et andet varmesystem.
Nummer to når det kommer til at være dyre er dem der fyrer med olie. Oliepriserne er tordnet opad siden den finansielle krise satte ind og de fleste husejere har tydeligt kunne mærke effekten af denne prisstigning på deres varmeregning. At det så samtidig er blevet kombineret med ekstrem kolde vintre i Danmark har absolut ikke gjort det til en sjovere historie. Der er endda historier om folk der er blevet nødt til at sætte deres hus på tvangsauktion fordi de ikke kunne betale den ekstra regning der kom fra olieselskabet.
Hvad skal man så vælge?
Står du foran at skulle vælge hvilken ny varmekilde du skal have installeret i huset, så er der mange muligheder og det kan være meget svært at vælge.
En god gammel klassiker er brændeovne og de er også et af de billigste alternativer der findes lige nu. Problemet med en brændeovn er blot, at der er nogle ting der bliver mere besværlige end hvis du eksempelvis har fjernvarme eller lignende installeret.
En brændeovn kræver at du har en skorsten, så hvis ikke dit hus har sådan en, så kan du regne med en pæn ekstra omkostning til at få etablere sådan en.
Brænde er heldigvis billigt og har du mod på det, så kan du også vælge selv at tage ud og fælde træer og kløve brændet. Det giver god motion og priserne er absolut rimelige. Det tager dog lang tid og er ikke et arbejde man skal undervurdere. Min anbefaling er, at du køber brændet i tårne.
Varmepumper er et andet populært alternativ og selvom installationen er relativ dyr, så er pengene tjent hjem i løbet af en overkommelig årrække. Spørgsmålet er blot om du vil have den grimme maskine stående op af husmuren. Det kræver det nemlig hvis du vil gøre brug af en varmepumpe. Tal eventuelt med en VVS mand om det kunne være den rigtige løsning for dig.
Sidst men ikke mindst, så kan du også overveje at få dig et pillefyr. Igen er det en stor omkostning for at få det installeret, men når først det kører, så er det langt billigere end olie eller el og er samtidig væsentligt nemmere ned eksempelvis brændeovnen som løbende skal have smidt brænde ind for at give varme til huset.