Det var ret beset min egen skyld, at jeg løb ind i et dumt problem for en måneds tid siden. Situationen er den, at min kone og jeg havde besluttet os for en gennemgribende istandsættelse og lille udvidelse af det hus, vi har haft i over 20 år.
Den direkte anledning var, at jeg skiftede job og nu er begyndt at arbejde hjemme fra på fuld tid. Derfor har jeg brug for et ordentligt kontor, og da vores hus er ret lille, ville der simpelt hen ikke være plads i det bestående antal kvadratmeter.
Men da renoveringen af huset også omfatter både køkken og badeværelse, ville det være praktisk taget umuligt at bo i det, mens håndværkerne huserer. Vi fik så den ide at finde et sommerhus i nærheden, som vi kunne leje i et par måneder, indtil byggerodet derhjemme er overstået.
Vi fandt også hurtigt et velegnet sommerhus, og vi glædede os til at tilbringe et par måneder i huset, der er meget fredeligt beliggende og omgivet af dejlig natur. Det var først, da vi havde fået flyttet de ejendele, vi skulle have med os, ind, at det pludselig slog mig, at jeg havde glemt at sørge udlejeren, om der var lagt bredbånd ind i huset.
Jeg ringede til ham og spurgte, men han er en lidt ældre mand, og han lød faktisk, som om han ikke anede, hvad bredbånd er, men han havde i hvert fald ikke af egen drift gjort noget for at få en internetforbindelse i huset.
Men der var et telefonstik, så jeg hentede et gammelt modem, jeg havde liggende derhjemme, og forsøgte med det. Der var også en slags forbindelse, men det tog min computer en lille halv time, før min sædvanlige startside kunne ses på skærmen, så det var under alle omstændigheder ubrugeligt.
Jeg tænkte på stikket til tv-antennen men kom så i tanker om, at der var parabolantenne på sommerhuset, så her var heller ingen hjælp at hente.
Ejeren af nabohuset var også ude i sit sommerhus den weekend, så jeg tillod mig at spørge ham. Den eneste mulighed herude er mobilt bredbånd, fortalte han. Godt nok er der gravet telefonkabler ned, men kablernes kapacitet rækker slet ikke til en internetforbindelse, fortalte han.
Han anbefalede mig et billigt mobilt bredbånd fra en bestemt udbyder, som han havde gode erfaringer med. Det er den udbyder, der giver kraftigst signaler i det her område, og jeg må sige, at der ikke er stor forskel på den hastighed, jeg oplever hjemme, og den jeg arbejder med herude.
Det afgjorde sagen, så om mandagen stod jeg og trippede i den telebutik, der forhandler mobilt bredbånd af det mærke, min nabo havde nævnt. Jeg var spændt på at komme hjem og prøve det af, og jeg vil tilstå, at jeg blev glædeligt overrasket, for selv om der er tale om billig internet, kan jeg arbejde med en hastighed, der bestemt er til at leve med.
Sjovt nok har jeg ikke tidligere tænkt på at have mobilt bredbånd til min bærbare computer, men når vi flytter hjem igen vil jeg fortsætte abonnementet.
Du kan læse mere om bredbånd hos Wikipedia, hvis du har lyst: Klik her