Min mor ringede en tidlig morgen og fortalte, at ville hun have et nyt TV. Jeg fornemmede, at hun havde en forventning om, at jeg ville tage med ud at købe det nye TV. Hun fortalte, at nu var tiden kommet til, at hun ville have en fladskærm, for hendes søde nabo Tove havde lige fået den flotteste og smarteste fladskærm, og hun så TV hos Tove i går, og mors lidt ældre fjernsyn tåler åbenbart ingen sammenligning med Toves fladskærm.
”Så hvis du henter mig i eftermiddag ved tretiden, kører vi ind til byen og køber en fladskærm, ”så kan jeres børn få det gamle TV, I har jo plads nok” sagde hun.
Min mor har åbenbart glemt, at begge vores børn har fladskærm på deres værelse, fjernsyn som de begge har sparet op til og købt for deres egne penge.
For husfredens skyld tog jeg fri fra mit arbejde et par timer og hentede min mor, men jeg kørte hende ikke til en forretning i byen, jeg kørte hende hjem til os, og introducerede hende for et par web butikker og bad hende kigge godt og grundigt på fladskærme, tv vægophæng, størrelser på fladskærmene og ikke mindst på priserne. Samtidig gjorde jeg min mor opmærksom på, at hvis hendes nye TV skulle monteres på væggen i et tv vægbeslag, måtte hun enten vente, til min mand kommer hjem om to uger, eller betale sig fra det hos en lokal installatør.
Min mor svarede ikke i første omgang, hun havde travlt med at kigge på fladskærme og vægbeslag til fladskærm, så jeg lod hende få ro og god tid til sin søgning, og jeg fornemmede, at hun var mere interesseret i vægbeslag, end i selve fladskærmen. Men hun fandt dog en fladskærm på nettet, som svarede til hendes ønske og økonomiske formåen og kaldte på mig, så jeg kunne se hendes valg. Principielt blander jeg mig aldrig i min mors dispositioner, jeg bliver altid glad, når hun får en ide om noget, hun vil skifte ud eller en nyanskaffelse, det har hun bestemt fortjent. Men den fladskærm, hun havde fået øje på i net butikken, lignede faktisk et biograflærred, og for mit indre blik kunne jeg slet ikke se, hvordan hun kunne få plads i sin lille stue til sådan et kæmpe TV. Men flot var det, og måske kunne min mor prale lidt overfor naboen Tove med en større fladskærm, men uanset om fladskærmen skulle stå på et møbel eller hænges op i et vægophæng, ville den i mine øjne tage alt for megen plads i hendes stue.
Om lidt ringer min mand hjem for at sige god nat (han arbejder for en forsvarsadvokat), jeg vil hurtigt sætte ham ind i hans svigermors ide om en ny fladskærm på størrelse med et biograflærred, og jeg ved, at han med det samme vil ringe til min mor og bede hende om at vente med at beslutte sig for det nye TV, indtil han kommer hjem. Og han vil tilbyde at hjælpe hende med at finde den rigtige fladskærm og det rigtige ophæng.
